Berthe Bramsen
Berthe Bramsen er uddannet brodeuse i Paris i 1981. Håndværksuddannelsen førte til arbejde på etablerede broderiværksteder inden for den parisiske Haute Couture. Bosat i Danmark siden 1982 har hun som selvstændig udført forskellige broderiopgaver til teater- og balletkostumer, skrædderi, kirkelige tekstiler, restaurering m.m.
Broderispecialerne er mange, men særligt kan nævnes silkebroderi (schattérbroderi) og forskellige tambureringsteknikker herunder perletamburering. Her i Danmark har hun taget uddannelse til håndarbejdslærer på Haandarbejdets Fremmes seminarium.