Efterår 2010: Dogmebroderi

Dogmebroderiets grundlov er, at broderi ikke må have nogen brugsværdi, hvilket giver stor frihed til udfoldelse.

For hver kursusdag løftes sløret for nye regler, og du kommer til at angribe broderi på forskellige måder.

Læs mere …

Efterår 2010: Broderiklubben

broderiskolen-lilleBroderiklubben henvender sig til alle, der har lyst til at brodere, uanset forkundskaber. Her kan du møde ligesindede, der også har lyst til at udveksle erfaringer med broderi. Vi er allerede mange i vores lille hus – så derfor HUSK endelig at melde afbud!  Læs mere …

Efterår 2010:  Schattérbroderi/kunstbroderi

Schattérbroderi kommer fra det tyske ”schatten”, der betyder skygge, og udføres med lange og korte sting, der griber ind i hinanden i skiftende farvenuancer. Ved at følge motivernes form opnås en lys- og skyggevirkning, som ved meget gennemarbejdede og detaljerede eksempler kategoriseres som kunstbroderi, en betegnelse, der gives til et naturtro maleri udført med nål og tråd. Læs mere …

Efterår 2010: Silkebroderi i fladsyning og relief

Silkebroderi er en fællesbetegnelse for broderi udført med silkegarn. På dette kursus vil vi koncentrere os om at arbejde  med forskellige motiver i fladsyning med og uden underlægningsbroderi, hvor det sidstnævnte skaber et ophøjet reliefbroderi. Hvordan man starter et silkebroderi og hvilke overvejelser, der må gøres for at opnå en harmonisk stingretning, er vigtige spørgsmål, som vi vil gennemgå, inden vi går i gang med at opøve teknikken. 

Læs mere …

Efterår 2010: Perlebroderi og ”fladsyning” med tambureringsnål.

Tamburering kan meget andet end at lave kædesting (se i øvrigt kursusbeskrivelse for tamburering for begynder).  I slutningen af det 19. århundrede udvikledes i Frankrig tamburering af perler og pailletter. Mange eksempler kendes fra Charlestonkjolerne fra 20′erne og 30′erne, Derudover kan der broderes trukket kædesting, der på bagsiden bliver til fladsyning og på retsiden en  form for tungesting. Læs mere …

Efterår 2010: tamburering for begyndere

Tambureringsteknikken udføres med en tambureringsnål, der minder om en meget fin hæklenål. Der broderes kædesting igennem et udspændt stykke bundstof. Teknikken, der kom til Europa fra Orienten i 1700-tallet, blev hurtigt meget populær og blev bl.a. anvendt til at efterligne de kostbare hvide kniplinger, men også til udfyldning af motiver med farvet uld eller silke.  Teknikken er effektiv, når man først har opøvet et rytmisk og fyldigt kædesting. Det gælder sådan set om at komme rigtigt i gang. Læs mere …