Forår 2012 Monogramsyning
Fransk broderi er fladsyning, hvor der først broderes en underrining. Teknikken kender vi fra navne og monogrammer udført på hjemmets linned. Kurset vil give deltagerne mulighed for at overføre et monogram på lærredsstof, og derefter blive teknisk indført i broderiets udfordringer. Det vil være op til den enkelte at arbejde hvidt på hvidt eller med farvet garn.
Det valgte monogram kan være mere eller mindre udfordrende, men tag gerne et selvvalgt monogram med, så kan vi se, om det kan blive udgangspunkt for din prøve under kurset (størrelse ca. 5 - 7 cm i højden). Der vil på kurset være mulighed for at tegne af efter forskellige typer monogrammer.
Medbring rund ramme (minimum 15 cm i diameter) der kan spændes til bordkant. Hvis du mangler, bedes du ved indskrivning oplyse, at du gerne vil låne eller købe en ramme af Broderiskolen.
Underviser:
Berthe Bramsen
Tid; 7 timer
Lørdag d. 4. februar, kl. 9.30–16.30
Pris
kr. 780,00
Der skal påregnes ca. 30 kr. til prøvestykke, garn og kopier, som afregnes med underviseren.
Underviser
Berthe Bramsen
Holdstørrelse
6–8 elever
Adresse
Frederiksholms Kanal 26E
1220 København K
Tilmelding
Senest d. 20. januar.
Af hensyn til underviseren bedes kursusgebyret betalt senest 14 dage før kursusstart. Tilmelding er først gældende, når kursusgebyret er betalt. Melder man fra senere, refunderes kursusgebyret fratrukket et gebyr på kr. 200,00.
Kursusgebyr indbetales på konto: 4180-4180186190. Husk at notere kursets navn og dit eget navn på indbetalingen.
Telefon: 3315 5866
Mail: post@kirkeligkunst.dk

Kære Kirkelig Kunst
Jeg vil gerne tilmelde mig to kurser i foråret 2012:
Monogram i Fransk broderi lørdag den 3. februar 2012.
Tamburering I hvidt på hvidt lørdag den 18. februar 2012.
Mange hilsner fra
Kirsten Wedel
Kære K K
Jeg vil også gerne tilmelde mig monogram. 4 feb 2012
mvh mette langebæk