Efterår 2010: Silkebroderi i fladsyning og relief
Silkebroderi er en fællesbetegnelse for broderi udført med silkegarn. På dette kursus vil vi koncentrere os om at arbejde med forskellige motiver i fladsyning med og uden underlægningsbroderi, hvor det sidstnævnte skaber et ophøjet reliefbroderi. Hvordan man starter et silkebroderi og hvilke overvejelser, der må gøres for at opnå en harmonisk stingretning, er vigtige spørgsmål, som vi vil gennemgå, inden vi går i gang med at opøve teknikken.
Der vil på kurset være et udvalg af silkegarner i forskellige kvaliteter og farver, men medbring gerne silke, som du har i forvejen.
Der arbejdes på ramme, hvor begge hænder skal være frie under broderiarbejdet. Medbring derfor ramme, der kan stilles på bukke eller spændes til bordkant. Hvis du ingen ramme har, bedes du ved indskrivning oplyse, at du gerne vil låne en ramme af broderiskolen.
For ikke at silken skal hænge i, er det tilrådeligt at være flittig med håndcremen før og under kurset.
Underviser:
Berthe Bramsen
Tid; 9 timer
Fredag d. 8. oktober, kl. 17–20
Lørdag d. 9. oktober, kl. 10–16
Pris
kr. 995,00
Derudover skal der påregnes ca. 50 kr. til prøvestykke, garn og kopier.
Underviser
Berthe Bramsen
Holdstørrelse
6–8 elever
Adresse
Frederiksholms Kanal 26E
1220 København K
Tilmelding
Telefon: 3315 5866
Mail: post@kirkeligkunst.dk
Senest d. 17. september
Skriv en kommentar