Efterår 2010: Schattérbroderi/kunstbroderi
Schattérbroderi kommer fra det tyske ”schatten”, der betyder skygge, og udføres med lange og korte sting, der griber ind i hinanden i skiftende farvenuancer. Ved at følge motivernes form opnås en lys- og skyggevirkning, som ved meget gennemarbejdede og detaljerede eksempler kategoriseres som kunstbroderi, en betegnelse, der gives til et naturtro maleri udført med nål og tråd.
Der udleveres et prøvestykke med udvalgte motiver, og der vil på kurset være et antal farvenuancer i floss-silke. Medbring gerne egne silker. Har du et fotografi, en akvarel eller en radering af et ynglings motiv, kan du tage det med. Jeg vil være behjælpelig med de overvejelser, der hører til motivet.
Der arbejdes på ramme, hvor begge hænder skal være frie. Medbring derfor ramme, der kan stilles på bukke eller spændes til bordkant. Hvis du ingen ramme har, bedes du ved indskrivning oplyse, at du gerne vil låne en ramme af broderiskolen.
For ikke at silken skal hænge i fingrene, er det tilrådeligt at være flittig med håndcremen før og under kurset.
Tid; 9 timer
Fredag d. 12. november, kl. 17–20
Lørdag d. 13. november, kl. 10–16
Pris
kr. 995,00
Derudover skal påregnes ca. 50 kr. til materialer og kopier
Underviser
Berthe Bramsen
Holdstørrelse
6–8 elever
Adresse
Frederiksholms Kanal 26E
1220 København K
Tilmelding
Telefon: 3315 5866
Mail: post@kirkeligkunst.dk
Senest d. 25. oktober
Skriv en kommentar